Denice Klarskov |Officielt website |Blogs

Mød Siri fra - Prinsesser fra Blokken

Oprettet d. under

Mød Siri fra - Prinsesser fra Blokken

- En kort fortælling - Min oplevelse som en prinsesse fra blokken.

I forbindelse med at DR genudsender Prinsesser fra Blokken, synes jeg at jeg lige kort ville skrive lidt om min deltagelse i programmet Prinsesser fra blokken 
Du kan se programmet her på Dr.dk's Hjemmeside 

For nogle år tilbage, takkede jeg ja til at deltage i en dokumentar serie på DR3 som hed ”Prinsesser Fra Blokken” - Og hold nu op, en tur det har været :D Jeg er typen der nogle gange bare kaster mig ud i eventyr. Det er ikke altid jeg lige zoomer ud, og ser de forskellige indvirkninger beslutningen kan have på mit liv. Heldigvis føler jeg at jeg blev fremstillet på en måde der viser hvem jeg er og hvad jeg kæmpede med på det tidspunkt. Jeg vil i dette indlæg forsøge at besvare nogle af de spørgsmål jeg oftest bliver stillet. De handler ofte om min oplevelse i forhold til at være med i programmet :D Det er længe siden jeg har blogget…. But here we go :D 

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at programmet ville nå ud til så mange som det gjorde. Det var enormt surrealistisk fordi da jeg gik i seng lørdag aften, alt var roligt.  Da jeg vågner morgenen efter var freden forbi. Min telefon ringede og bippede, og den ene besked efter den anden tikkede ind. Nogle var søde, nogle var knap så søde, og hold nu op der var mange opslag på facebook omkring programmet, deltagerne, og folks meninger. Det var så overvældende, men også lidt sjovt på samme tid. Lige pludselig kunne jeg ikke gå på gaden uden at blive stoppet. Jeg er heldigvis kun blevet stoppet af søde mennesker der bare vil tage et billede eller snakke lidt, og det syntes jeg var enormt hyggeligt og bekræftende. 

Jeg syntes også det var sjovt at være med til at skabe debat. Nu hvor der er kommet ro på igen, ville jeg ikke turde at sige ja én gang til. Ikke fordi jeg ville ønske jeg ikke havde deltaget, for det var virkelig en unik oplevelse. Men det var samtidig også en angstprovokerende og grænseoverskridende oplevelse at give så meget af sig selv og lægge det i fremmede menneskers hænder. 

Programmet vandt flere priser, og selv nu her, flere år efter det blev sendt, bliver både programmet og os deltagere, stadig husket og snakket om. Jeg synes faktisk jeg lærte en del om mig selv efter programmet blev sendt. Det er sjovt at se hvordan man er vokset siden dengang. Jeg synes at jeg er mere i mig selv i dag. Jeg har tonet looket lidt ned i forhold til vipper, make-up osv. Man får altid lidt et reality check når man ser sig selv fra andres perspektiv. Jeg har f.eks. forsøgt at tale lidt pænere end jeg gjorde i programmet og at være imødekommende. 

Dengang var jeg ikke særligt følsom overfor andre folks meninger. Hvis de ikke kunne lide mig, kunne de rende mig! I dag er jeg mere følsom og tror at jeg ville tage kommentarerne og kritikken meget personligt.
Derfor ville jeg lige nu, sige nej tak til at deltage. Men jeg fortryder intet. Jeg mødte en masse mennesker og oplevede nogle spændende ting….


Oftest stillede spørgsmål.

Hvordan kom du med i programmet?
Jeg kom med fordi jeg kendte en af tilrettelæggerne, de kom forbi til et casting interview og før jeg fik set mig om havde jeg en kamera dame i hælene.

Gjorde du det for at blive kendt?
Nej, og hvor naivt det end lyder så troede jeg faktisk ikke at der var så mange der ville se programmet, men jeg blev klogere hehe…

Vil du lave mere tv?
Nej. Man skal aldrig sige aldrig, men lige nu, nej :P

Hvilke overvejelser gjorde du dig inden du sagde ja? 
Jeg gjorde mig egentligt ikke nogen overvejelser. Jeg er meget spontan, og jeg får tit kastet mig ud i ting og projekter uden rigtigt at tænke mig om, hehe :D

Føler du at du blev fair fremstillet…? 
Det føler jeg ja. Det svært at få alt med på 20-30 min, men jeg sys det var en fair fremstilling.

Gav det et nogenlunde billede af hvor du var på daværende tidspunkt? 
Ja det gav et meget godt billede, jeg har heldigvis udviklet mig meget siden dengang. Jeg var meget overgearet, hvor jeg er lidt roligere i dag. Jeg elsker stadig makeup, vipper og at dulle mig op, men slet ikke i samme kunstige grad som dengang. Så jeg tror jeg er blevet en smule mere voksen siden sidst :D

Hvad har du lært af at være med?
Jeg lærte rigtig meget af at være med. Jeg lærte en del om mig selv, hvad jeg ville ændre og jeg lærte at det er okay at være sig selv. Og at jeg ikke behøver så mange kunstige ting for at hvile i mig selv.  

Har du fået et nyt syn på dig selv ved at se programmet?
Meget. Jeg fik et chok da jeg hørte mit sprog. Jeg har altid godt vidst at jeg bandede meget, og snakkede lidt sjovt men når man så ser sig selv på tv, så det svært at benægte. Så det er en af de ting jeg har arbejdet meget på efter programmet, at tale pænt, smile og være imødekommende :D

Det var alt om mig og min unikke oplevelse :D

Xoxo Siri 

Siri på Insta:


Siri på DKW:
DK Logo


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar